Gode råd & vejledning

Med afsæt i et tidligere afsnit omkring forælder-deltagelse, så har vi yderligere et afsnit til supplering.

På landsplan er basketball en sportsgren med vokseværk, når vi ser på medlemsantal. Flere og flere vælger nemlig at spille basketball, hvilket er fantastisk.

Det skyldes bl.a. at hver enkelt klub i landet har haft stor fokus på, hvordan man har kunne organisere sig bedst for at få det bedste udbytte.

En af de ting, som Ringsted RATS Basketball har haft fokus på, er rammerne for spillerne.

Vores klub går højt op i foreningsmiljøet og stræber efter at beholde den underholdende og lærerige atmosfære, som vi tilbyder spillerne.

… men…

En stor og afgørende faktor for, at vores unge spillere etablerer og styrker sin interesse for vores klub og basketball generelt, er forældre.

Forældrene har en stor effekt på, hvordan børn og unge har det med den aktivitet de går til. Derfor har vi nogle gode råd til, hvordan man som en forælder kan tage del i sit barns interesse på forskellige måder.

 

DE 10 FORÆLDERBUD 

... Tak til Birkerød Basket for inspirationen.

1. Mød op til træning, kamp og begivenheder uden for banen - dit barn ønsker det.

2. Giv opmuntring i både med- og modgang - giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik.

3. Basketball er en holdsport - alle er vigtige til både træninger og kampe.

4Bak op om holdets og klubbens arbejde - din indsats bliver værdsat og mest af alt dit barn.

5. Spørg om kampen var spændende og sjov - ikke kun om resultatet.

6Respekter trænerens brug af spillere - forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen.

7. Se på dommeren som en vejleder - kritiser ikke hans/hendes afgørelser. Husk, at de er frivillige – uden dem er der ingen kamp.

8Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr - det gør oplevelsen bedre og kan forhindre skader.

9. Giv opmuntring til ALLE spillere før/under/efter kampe - ikke kun til din datter eller søn.

10. Husk på, at det er dit barn der spiller basketball - ikke dig.